18-11-2020

 

 

 

 ...en filosofisk tankestrøm

 


Hvad er en filosof, hvad laver en filosof, hvordan tænker en filosof og skal de bare være på tværs?

- og hvad vil det sige at være medlem af Mensa, Ja altså faktuelt betyder det at man har en IQ blandt de øverste 2% af verdens samlede befolkning - men hvad betyder det så og hvordan kommer det til udtryk?

 

Det er spørgsmål jeg af og til støder på - og hvorfor nu det. Svaret kan findes her og kan kort opsummeres som et udtryk for, at udover at jeg faktisk har en 3-årig grunduddannelse fra arkitektskolen, så er jeg:

  • Uddannet pædagog
  • Uddannet filosof med speciale i pædagogisk filosofi
  • Medlem af Mensa
  • Mor;
    • til flere børn end gennemsnittet (6 stk. ialt)
    • og så tilmed enlig mor
    • valgt at blive skilt 2 gange (og nej, jeg skal ikke afprøve om tredje gang er lykkens gang, jeg har tværtimod fundet ud af at af alle normative konstellationer er ægteskab bare endnu en, som jeg ikke finder mig tilpas i).
  • Bosat på en ø;
    • i den ikke-normative ende af øen (kan det nu have en betydning på en ø der er 3 kvadratkilometer, tænker du måske). ABSOLUT er svaret. Hvad jeg har hørt om mig selv, mine børn, mit liv, mit hus - af folk der enten aldrig har snakket med mig, aldrig har mødt mine børn, intet kendskab reelt har til mit liv, aldrig har været i mit hus - eller en kombination af disse - er vitterligt ikke småting. Og dog, mange af tingene er småting; men som man siger: "Mange bække små bliver til en stor å".

Du tænker måske; 'hvad siger hun nu der og brokker sig over' jo altså for lige at give et indblik i hvad vi snakker om, så kan jeg f.eks. fra småtingsafdelingen nævne spørgsmålet om hvad min søn hedder!!!

Jeg har flere, men den ene hedder Maximillian - eller det var da i hvert fald det hans far og jeg blev enige om, og det var da også det præsten sagde da han blev døbt. Det fremgår også af hans sygesikringsbevis osv.

MEN NEJ... sådan er det ikke, når man nu altid skal være på tværs af normen, så ved flertallet bare bedre, så i deres øjne hed han meget længe Max Emil. Jeg prøvede at sige at det ikke var tilfældet, men det kunne jeg godt glemme at komme igennem med. Og hvad betyder det så?

Tja for mig; at jeg konstaterer at de andre er mindre intelligente end mig; sandsynligheden for det er 98%, kva mit medlemskab af Mensa, så det er en billig omgang at konkludere det.

For min søn, som på det tidspunkt var i førskolealderen; ALVERDEN

Og DER kommer vi så frem til overskriften af dette blogindlæg; Stigma - stigmatisering.

Vi bryster os i Danmark af at vi lever i et demokrati - det er i den daglige samfundstale den eviggyldige sande vej. Men hvad betyder det at vi lever i det vi kalder et demokrati. Demokrati betyder folkestyre - magten ligger hos folket. Det tror jeg nu nok i den helt samfundsaktuelle debat at adskillige minkavlere vil sige at de har meget svært ved at se...

Men nuvel, magten ligger hos folket. 'Folket' hvem er det? 

Mange vil pr. refleks sige; jamen det er os alle sammen, nogle vil måske begrænse det til at det er alle stemmeberettigede. 

Allerede der opstår misforståelsen. Dem der har stemt på de partier der måske slet ikke kommer ind i folketinget har jo ikke nogen magt...

Så hvem er 'folket'?

'Folket' er flertallet, normen, det normative - de bestemmer. 

Og netop deraf opstår stigmatisering. 

Baggrunden for det er at alle der træder udenfor normen er en trussel mod 'folket' - magten. For hvis de ikke-normative trækker flere med sig, så forskyder magten sig, og derfor bliver man pr. definition uønsket af folket, når man ikke følger normen.

Uønsket af folket - nuvel:

Hvis vi lige tager det baglæns, hvem var det så 'folket' var. 

'Folket' er flertallet - flertallet har magten - det kommer i et demokrati til udtryk ved at det er flertallets synspunkt der bliver størst repræsenteret i regeringen, som udstikker lovene.

Det er dem vi bygger vores samfund på, påstår vi... altså lige indtil man enten hedder Inger Støjberg eller kommer i tanke om at afskaffe et helt erhverv; minkerhvervet...

Men det er vel godt at flertallet også er repræsenteret størst i regeringen tænker du velsagtens.

Tjaa, er det dét?

Har du spurgt dig selv om hvad det omvendte ville betyde?

 

Når jeg har arbejdet som pædagog synes jeg ikke det vigtige har været at påpege normen, den fremgår jo tydeligt af 'massen'. Det der ofte er vigtigt i arbejdet som pædagog, og som er et nok noget fortærsket udtryk i den offentlige debat, når det kommer til opdragelsen af børn i skoler og daginstitutioner er; inklusion.

At inkludere dem der står udenfor normen.

Men er det så det der foregår i daginstitutionerne; godt spørgsmål - hvad oplever du i den sammenhæng?

Det jeg oplever, når forældre kontakter mig for rådgivning eller sparring vedrørende overvejelser omkring hjemmeundervisning, er at det er meget ressourcestærke mennesker, som har turdet tage det valg at se deres barns behov fra barnets synspunkt - også når det betyder at man må gå imod normen.

Jeg oplever ofte at jeg mest af alt hjælper forældrene til at se deres eget standpunkt ud fra en samfundsanalyse, så de forstår de mekanismer der får dem selv til at tvivle, selvom alt indeni dem, godt ved hvad der er det rigtige.

 

Og så lige et NB, til seneste skud på stammen af ting jeg forventes ikke at vide som mor og hjemmeunderviser, med den begrundelse at jeg ikke udgør 'folket':

Hvilket klassetrin min søn går i!!!

- hvis du spørger mig, som er hans mor, som hjemmeskoler ham, som har hjemmeskolet ham siden skolepligten trådte i kraft for ham, så går han i 4. klasse

Hvis du spørger 'folket', så går han i 3. klasse.

Citat:

"Og hvad betyder det så?

Tja for mig; at jeg konstaterer at de andre er mindre intelligente end mig; sandsynligheden for det er 98%, kva mit medlemskab af Mensa, så det er en billig omgang at konkludere det.

For min søn...; ALVERDEN

Og DER kommer vi så frem til overskriften af dette blogindlæg; Stigma - stigmatisering."

 

Følg med på Facebook

 

 

 

30-08-2020

 

 

 

 

 

Didaktik er et begreb fra pædagogikken, som øger den voksnes opmærksomhed på hvordan de opsatte rammer påvirker barnet. 

Jeg har undervist mine børn hjemme siden 2014 og vi startede meget 'skolet', hvis man kan definere det sådan. Vi sad fint placeret om bordet, selv den daværende yngste som kun var et halvt år og siden er blevet storesøster. Hun syntes for så vidt det var ganske interessant at være med, men lillesøster havde en helt anden holdning og det var én af flere faktorer der var med til at ændre strukturen. 

På et tidspunkt var jeg med i mange forskellige grupper på facebook vedr. hjemmeundervisning, men helt ærligt, jeg bliver nok bare lidt gråhåret, når førstegangsforældre til et barn på 1, 2 måske 3 år, skal belære mig om hvordan man underviser sine børn. Jeg tillod mig at blande mig i debatten om unschooling og fik da ellers nok lige en opsang fra en af disse 'altvidende' førstegangsforældre, med reference til den video der ligger på forsiden af denne hjemmeside, optaget af en flok journaliststuderende, og med en kommentar om at det i hvert fald ikke var unschooling. Sagens kerne er bare at det havde jeg heller ikke påstået, jeg havde i min indblanding i debatten heller ikke sagt at jeg unschoolede mine børn, for helt ærligt:

  • Jeg bar mine børn i bæretørklæde før man overhovedet kunne købe den slags i Danmark og før webshops eksisterede. På det dengang meget begrænsede internet fandt jeg frem til en producent af bæretørklæder i Holland og kontaktede vedkommende på mail, for at købe et bæretørklæde. Det blev betalt med bankoverførsel - og nej, ikke via netbank, for de eksisterede slet ikke dengang, så jeg måtte forklare min bankrådgiver at han skulle overføre x antal penge til en konto i Holland - og pointere at nej, jeg skal ikke købe hash eller noget andet 'interessant'.
  • Jeg ammede mine børn når de var sultne, så længe de havde lyst til det - det der sidenhen er kommet til at hedde friamning.
  • Jeg fik en meget fin vugge af min svigermor i den allerbedste mening, men benyttede den aldrig og har altid sovet sammen med mine børn - det der nu har fået navnet samsovning.
  • Jeg har oplevet at diskutere om min datter skulle spise tonsvis af frugtmos - hvilket jeg absolut ikke syntes hun skulle - jeg ammede hende og lavede mos ud af kartofler, grøntsager osv. fra den aftensmad vi fik den konkrete dag. Da lillebror så blev født kom selvsamme sundhedsplejerske og fortalte at det var vigtigt at man var opmærksom på ikke at give børnene alt det søde frugtmos som den første mad, da det kunne gøre dem kræsne og i øvrigt ikke havde en hensigtsmæssig ernæringssammensætning - ej heller var nævneværdigt mættende. Jeg spurgte tørt: "Så du siger altså at den mad hans storesøster, mod din anbefaling, er opfostret med, vil være hensigtsmæssig?" Sundhedsplejersken blev lidt paf, da hun forståeligt nok ikke kunne huske situationen, da hun jo havde været i kontakt med mange familier siden. Da jeg havde forklaret hende sammenhængen sukkede hun dybt, lænede sig tilbage i stolen og sagde: "Helt ærligt, så er jeg jo også bare underlagt at anbefale hvad jeg får at vide fra højere sted - og det kan faktisk også være ret frustrerende nogle gange, især når man som nu kommer ud til flergangsforældre". Det var dejligt befriende at tale med et menneske i stedet for et system og vi havde faktisk mange gode lange snakke ved de efterfølgende besøg. 

Så helt ærligt... jeg er virkelig ikke optaget af om den måde jeg lever sammen med mine børn på hører ind under begrebet unschooling eller ej. Jeg tager udgangspunkt i mit barn og ikke en dogme.

Jeg ved godt at det at være pædagog ikke er særligt højt vurderet i samfundet, omvendt råbes der højt efter flere pædagoger i institutionerne... det er lidt svært at blive klog på om man er noget værd eller ej og om den viden man har tilegnet sig overhovedet tillægges værdi i samfundet. Tilmed har jeg også en kandidatgrad i pædagogisk filosofi, dvs. jeg kunne faktisk skrive lærebøgerne til de kommende pædagoger...

...og som en sidebemærkning så har jeg også liiiiiige 6 børn, som jeg i store træk har opfostret alene.

Og NEJ, det gør mig ikke klogere end alle andre - bestemt ikke - jeg finder stor inspiration i at læse om forældres første oplevelser omkring det at blive forældre. For det der mest af alt optager mig som pædagog og filosof er hvad der sker når borgeren møder samfundets rammer. 

Det er også et gennemgående tema i undervisningen af mine egne børn. Nogle gange kan det være børnene der udvandrer fra undervisningssituationen - men nogle gange kan det også være mig der udvandrer. Simpelthen fordi jeg opdager at min tilstedeværelse bliver en magtdemonstration da jeg pr. definition er Læreren, Moren, den Voksne, DEN DER HAR SAT RAMMERNE. 

At undervise mine børn handler for mig ikke om at sidde og dissekere mine børns kunnen eller mangler, det er i høj grad et arbejde med mig selv om min måde at leve med mine børn på, så undervisningen bliver en 'naturlig' og især BEVIDST del af vores fælles liv.

Derfor deler jeg idag den didaktiske relationsmodel med jer, da den for mig er et godt redskab til at øge min egen bevidsthed i forhold til børnene.

Følg med på Facebook

16-08-2020

...burde være en menneskeret.

Derfor går salget af disse muleposer til støtte for Ida og familien/Børnecancerfonden.

 

 

  

 

 

Her er deres historie:

Den. 11/6 2020 ændrede hele vores liv sig. Vi fik den værste besked man kunne tænke sig. Vores dejlige datter Ida på 6 år fik denne dag konstateret en tumor i hjernestammen. Denne tumor viste sig at være den værste kræfttype man kan få i hjernen. Diagnosen hedder DIPG (diffust infiltrerende pons-gliom)
Kræften spreder sig langsomt i hendes hjerne og vil med tiden lukke Ida’s verden ned. Lægerne har givet Ida 9-15 måneder, det er de måneder vi har tilbage med vores datter. Vi er i kamp mod tiden!
Ida er nu indlagt og skal være det i de kommende 6 uger. Idas dag starter med narkose, stråling, og samtaler. Resten af dagen nyder vi sammen på patienthotellet i København.
Når Ida er færdig med strålebehandling skal hun være hjemme med os indtil hendes krop siger fra. Lægerne kan ikke tilbyde andre behandlinger og udlandet har heller ikke behandlinger der har givet en positiv effekt.
I mens vi står over for en magt vi ikke kan besejre, må vi også sande at det har store økonomiske omkostninger og vores resurser er ved at være opbrugt. Vi håber at I vil hjælpe alt fra 1kr - ? tager vi imod med kyshånd. Pengene skal hjælpe os mens vi er indlagt til de udgifter der er og måtte komme, samt opfylde de ønsker vores datter Ida måtte have.
Når Ida ikke er her mere, vil vi donere resten af beløbet til børnecancerfonden.
Vi har et håb og vi beder hver dag om et mirakel, der kan rede vores datter.
Af hjertet tak❤️
Indsamlingen er godkendt af civilstyrelsen.
 
Du kan læse mere i deres facebook-gruppe.
30-07-2020

 

 

 

 

 

Seks års hjemmeskole har efterhånden gjort det til en livsstil fremfor noget der foregår fra kl. 8 til kl. 14. Således er vi for tiden begyndt at spille et bogstavspil hver aften, med egne hjemmegjorte regler, der indpasses efter at alle børnene har mulighed for læring.

Hjemmeskole er blevet en måde at leve på, en måde at være på - sammen med børnene. Et kæmpe ansvar, for så vidt - men også en kæmpe glæde. 

Det er på mange måder et modsætningsfyldt liv og det er blandt andet også forklaringen på at jeg stoppede med de ugentlige blogindlæg.

Som uddannet pædagog, med en kandidatgrad i pædagogisk filosofi, følte jeg på mange måder at jeg havde et ansvar for det jeg skrev, at det skulle kunne valideres videnskabeligt. Det kan man på den ene side også sige at jeg har - i hvert fald ville det ikke være acceptabelt hvis det jeg skrev direkte kunne modbevises med videnskabelig validitet.

På den anden side vil jeg også sige at når det kommer til mennesker, findes der ikke en forudskrevet håndbog man blot skal følge. Hvert enkelt menneske kommer med sit eget potentiale og det er mest af alt det der er kunsten at få frem. Det der kan være rigtigt for den ene, fungerer ikke for den anden. Og det der fungerede sidste år - eller sidste uge - er man kørt surt i og der må tænkes nyt.

Til dels er der nogle grundlæggende færdigheder der er nødvendige - eller kan synes nødvendige, kva samfundets opbygning. Men ingen kender morgendagen og jeg ved da at der er ufatteligt mange af mine timer som barn, der er gået med ting der er fuldstændigt ligegyldige idag. Tænk eksempelvis på de mange hæfter hvor jeg øvede mig i at skrive formskrift. I dagens samfund er det i store træk ikke nødvendigt og det ville i mange sammenhænge slet ikke blive taget seriøst, hvis man sendte et håndskrevet brev. Som valgfag havde jeg maskinskrivning. Det var ikke obligatorisk, for det væsentlige var jo at man fik en pæn håndskrift - sådan var samfundet dengang. Og jeg er i al beskedenhed kun 40 år, så man skal virkelig træde varsomt når man kloger sig på hvad der er nødvendigt for nutidens børn. 

Mest af alt må man også huske at de er dem der i sidste ende kommer til at forme fremtidens samfund. Det kræver først og fremmst at de har en selvbevidsthed og en evne til initiativ og handling.

Jeg husker min egen skolegang som ufatteligt mange timer der var fyldt op med skal...

...efter endt skolegang forventedes det så at jeg skulle vide hvad jeg ville.

Hvordan i alverden skulle jeg vide det, når jeg ikke havde haft tid til at mærke efter?

Hvordan husker du din skolegang?

 

Følg med på Facebook

13-02-2020

Stilhed... meget længe...

Men nogle gange skal man også bare tie stille, hvis man ikke har noget fornuftigt at sige.

Helt fra start har denne hjemmeside og denne blog været ment som et indblik i mit liv og min måde at gøre tingene på, men samtidig præsenteret på en måde der er mulig at gradbøje i forhold til individuelle behov. 

Et tilbagevendende spørgsmål jeg får er hvordan økonomien hænger sammen som hjemmegående enlig forsørger. 

Der er elementer i mit liv, som er irrelevante og desuden har jeg 6 børn. Så at begynde at udpensle hvordan min præcise økonomi hænger sammen giver ikke mening eller inspiration for nogen.

Derfor har jeg lavet et standard-budget, som kan findes HER

Det er ment som en inspiration, hvor hver enkelt må tilpasse til sin egen situation.

Indtægterne er de ydelser som VI ALLE I SAMFUNDET ER BLEVET ENIGE OM TILDELES FORÆLDRE. Det skriver jeg med store bogstaver, fordi jeg godt kender forargelsen, der kan opstå. Men lad mig lige sige det med det samme: 

- de der arbejder bruger flere af statens penge; en institution kan eksempelvis ikke løbe rundt alene af forædrebetalingen, så der ligger et offentligt tilskud pr. barn. 

Så til kritikerne - MIND YOUR OWN BUSINESS

Og til dig der overvejer muligheden - GØR DET MED GOD SAMVITTIGHED, DU HAR LIGE SÅ MEGET RET TIL DISSE PENGE SOM ALLE ANDRE

 

I forhold til budgettet vil jeg knytte et par kommentarer:

Der er ikke indregnet A-kasse. Man optjener ikke dagpengeret, når man ikke er i arbejde, så det svarer lidt til at have en bilforsikring uden at have en bil.

Ligeledes er der ikke indregnet forsikringer. Jeg vil ikke stille mig til dommer over hvordan den enkelte skal være forsikret. Men jeg vil lufte tanken om at man bør overveje hvad man eksempelvis betaler i indbo-forsikring, sammenholdt med hvad man ville kunne anskaffe nyt indbo til, i fald udheldet skulle være ude. Hvis du overvejer muligheden for at være hjemmegående, regner jeg ikke med det er med B&O fjernsyn osv.

Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for worldschoolers i forhold til de ydelser der fremgår af budgetskemaet. Hvis man skal have børne- og ungeydelser skal man opholde sig i DK mindst 6 måneder om året. Hvis man bor fast i udlandet kan man ikke få udbetalt børnebidrag forskudsvis fra Udbetaling Danmark, men får det først udbetalt når bidragsbetaler har betalt til Udbetaling Danmark.

Hjælp gerne med at være djævelens advokat her - er der forhold du tænker man burde tage højde for?

 

 

Følg med på Facebook