10-06-2018

Mådehold

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det søndag igen, og næste uges skema er klar til download.

Denne søndags tema er 'mådehold'. Det er sådan set et tema der har ligget og rumsteret længe, men det er blevet afbrudt af andre emner. Temaet knytter sig selvfølgelig til den levevis vi har her. Men det er også et tema der helt generelt ligger mig på sinde at lære børnene. Min antagelse er, at følelsen af glæde over at få en Ferrari og at få et æble principielt er det samme. Den der har brug for en bil, ville sandsynligvis ikke få en følelse af glæde over at få et æble, men den der har brug for et æble vil ganske givet heller ikke få en følelse af glæde over at få en bil. For at få glæde af en bil følger der nogle udgifter, og den der mangler et æble har derfor ikke mulighed for at få glæde af gaven. - Jeg er klar over at vedkommende ville kunne sælge bilen og deraf få en hel masse æbler - men der er pointen netop; følelsen af glæde indtræffer ikke ved modtagelsen af bilen, tværtimod ved salget af bilen.

Hvis det bliver lidt for filosofisk må I bære over med mig - det er en konsekvens af min uddannelse.

Min antagelse knytter sig til ordsproget om at græsset altid er grønnere på den anden side. Dvs. når man lykkes med at komme derhen hvor man stræbte efter, så forekommer det græs man kom fra, at være grønnere. Og på den måde vil man kunne blive ved med at løbe fra sted til sted.

Dette billede med hele tiden at hige efter noget andet - og mere - er efter min opfattelse et meget tidstypisk billede af samfundet idag.

I 2011 tog jeg en beslutning om at flytte her til denne gård på denne lille ø - men det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg mere end én gang har tænkt at græsset var grønnere på den anden side. Men hvad er det så der gør at jeg stadig er her idag - det kan du høre mere om i foredraget; Så slap dog af...

Den korte version er at det handler om mådehold - aldrig at tage mere end man har brug for. Det lyder simpelt, men er det langt fra.

Hyldebær-træet er dog en god begyndelse, når man ønsker at lære børnene om mådehold. Om efteråret når der er hyldebær laver vi hyldebærsuppe og marmelade, som er helt perfekt til pandekager - og hvis vi er mådeholdne har vi marmelade nok til langt hen på foråret. Men på denne årstid, hvor blomsterne springer ud, er det fristende at ribbe hele træet for blomster og lave tonsvis af hyldeblomstdrik - men konsekvensen vil være at der ingen bær er til efteråret.

Naturen er generelt en formidabel læremester - der hersker en konsekvent konsekvens.

Det blev vist lidt filosofisk idag, men så er der lidt at tænke over. Rigtig god søndag til jer alle og husk nu:

Følg mig på Facebook