13-05-2018

Selvhjulpen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en uge er gået, og næste uges skema er klar til download.

Temaet for denne søndags blogindlæg har egentligt været længe undervejs - men er bare blevet afbrudt af andre emner. Ikke fordi emnet 'selvhjulpen' er mindre relevant, faktisk nærmest omvendt. At være selvhjulpen er en helt naturlig del af det at være et barn i en søskendeflok på denne størrelse.

Det at være selvhjulpen er essensen af at kunne håndtere sit eget liv. Derfor bestræber jeg mig også på at give mig tid til at lade børnene gøre så meget som muligt selv. Det er blandt andet også årsag til at den yngste herhjemme, som fyldte 2 år i starten af april, er blevet blefri kort efter sin 2-års fødselsdag. Folk spørger hvordan det går med at være blefri - men det sjove er at arbejdet ligger ikke nu, det ligger i det sidste års tid, hvor det har været fast procedure at gå på toilettet efter hvert bleskift. - Det har givet god mening og den brugte tid bliver givet igen nu.

MEN hvornår og hvordan er man selvhjulpen? Det er der i bund og grund ikke noget endegyldigt svar på, for det handler mest af alt om hvordan man vil leve sit liv. Det handler om at vælge sine kampe med omhu og tage de smutveje der giver god mening. Eksempelvis har vi både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, ganske simpelt fordi jeg synes det giver god mening for os, at bruge tiden på noget andet.

Hvad har alt dette så med skoene på billedet at gøre?

Hvis du kigger nøje efter, så er det ikke snørebånd der er i skoene, men elastikker. Det er en af de kampe jeg har valgt at vælge fra for børnene. Jeg kan huske dengang jeg var barn og havde en bog der hed: 'bind din sko' - jeg kæmpede og kæmpede for at lære det, mens jeg kiggede i bogen hvordan man skulle gøre. Når jeg nu tænker nærmere over det kan jeg godt blive i tvivl om, om det var rette tid i forhold til min udvikling. At binde sine sko handler sådan set ikke om at forstå hvordan man skal gøre - den del fattede jeg ret hurtigt - men det handler om at have udviklet den finmotorik der skal til, for at kunne håndtere situationen. - Og netop dette er helt essentielt i måden jeg underviser børnene på og også i det online undervisningsforløb som Frøken Fennikel tilbyder.

Som en indskudt bemærkning vil jeg sige til de mange der har spurgt til Frøken Fennikels hat - den kan faktisk lyse i mørke og kan købes HER

Når jeg underviser børnene tager jeg udgagnspunkt i DERES verden. Det er MIN opgave som lærer, at skabe et overblik over hvilken vej der fører fra deres ståsted og til den viden og kunnen jeg ønsker at viderebringe til dem. Det er blandt også dette jeg hjælper folk med, når de køber konsulent-ydelser, som eksempelvis daglig sparring, når tingene går i hårdknude. 

Nogle gange er løsningen til at lære bogstavernes form og lyde ikke at skrive en hel side fyldt med S'er, men at få skabt en billedlig verden og fortælling omkring netop bogstavet S. Af samme årsag laver mine børn også deres skolebøger selv. I udgangspunktet er det en stak foldede kopipapirer. Det betyder at det der bliver uddybet i den enkeltes bog er netop det der er relevant for den enkelte at uddybe. Hvorimod andre ting ikke fylder ret meget, fordi de har været let-forståelige og overkommelige med det samme.

På et tidspunkt hvor børnene gik i den lokale skole, havde de en lærer som havde den fine anskuelse at når samtlige børn havde fejl i forhold til at kombinere et billede af en anorak med den rette tekst, var det nok ikke fordi ordet i sig selv var svært, men fordi anorakker ikke er en naturlig del af børnenes daglige tale nu, som for over 40 år siden da bogen blev lavet.

Jeg tænker i mit stille, eftertænksomme sind:

Hvordan forestiller man sig at man kan skabe innovative, nytænkende borgere, når den viden de præsenteres for, er forældet og ikke-tidssvarende?

Følg mig på Facebook