29-04-2018

Værdier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste dag i bededagsferien og forberedelserne til næste uge er så småt begyndt. Skemaet for næste uge er nu klar til download.

Sædvanligt plejer jeg at være tidlig på færde i forhold til at forberede mig til den kommende uge, men idag havde jeg et andet ærinde først på dagen - jeg håber ikke at I er gået forgæves for mange gange i forsøget på at finde næste uges skema. Under alle omstændigheder er det fremadrettet muligt at blive adviseret hver gang der er et nyt blogindlæg - det gøres via den officielle facebook-side for min konsulentvirksomhed, hvor du kan tilmelde dig som følger.

Og så til denne dags indlæg, som handler om værdier. Der er tre grunde til at det netop er begrebet 'værdier' der er blevet denne uges nøgleord. Den ene grund kommer af vores bededagsvandring, hvor 1. klasse blev en 10'er rigere, men nåede at miste den igen, inden turen var omme. Hvis du ikke har læst om bededagsvandringen kan du gøre det HER

I øvrigt skal det nævnes at 1. klasse besluttede sig for at tage ud og lede efter 10'eren igår. Sidste ærindring om 10'eren var ved et såkaldt 'sutte-træ' - eller også var det bare en der havde tabt en sut. I barken på et træ sad der en sut fast og 1. klasse tog den ned og kom hen for at vise den. Uanset om den var efterladt med vilje eller om nogle havde tabt den, så skulle den blive hvor den var fundet, så vi måtte nøjsomt forsøge at få sat den fast i barken igen. Det kan meget vel være dette besvær der har forårsaget at 1. klasse tabte 10-eren, i hvert fald lå den ved selvsamme træ - der er visse fordele ved at bo et sted hvor befolkningstætheden er lav. - Der har med al sandsynlighed ikke været andre forbi det træ i de to døgn der er gået fra 1. klasse tabte mønten og til den blev fundet igen.

Den anden begrundelse for at denne uges nøgleord er 'værdier' opstod netop idag. 6. klasse har været på besøg hos en veninde siden fredag og ringer for at spørge efter penge til nye sko. Jeg overfører penge og ringer tilbage for at sige det. 6. klasse siger tak og siger selv at jeg nok skal få rest-beløbet tilbage, når skoene er købt. Det er ikke så tit at 6. klasse er på shopping med veninder, så jeg siger at jeg ikke har nogen forventning om at få nogle af pengene tilbage. 6. klasse siger så: 'ok, så kan min veninde også købe noget - hun har ikke så mange penge med.' Uden at tænke skal jeg lige til at indskyde en bemærkning om at det ikke er meningen at veninden skal bruge pengene - heldigvis når jeg at 'tænke om med omtanke'. For hvad er det egentligt lige jeg vil sige med det. Principielt kan det være fuldstændig ligegyldigt om rest-beløbet går til slik eller om veninden vælger at købe en hårelastik. Lige der er det mig der skal træde et skridt tilbage og lade 6. klasses uselviske omsorg og omtanke komme til sin ret. Så jeg får heldigvis korrigeret mig selv og sagt: 'ja ok, ja selvfølgelig - det finder du bare selv ud af.' Bagefter gik jeg og tyggede lidt på den oplevelse og var jo faktisk ret stolt over 6. klasse og tænkte ved mig selv: 'gad vide om jeg kan klappe mig selv på skuldrene for den gode etik og moral som 6. klasse udviser.' Men jeg kender ikke svaret - måske er det en del af den indre kerne som 6. klasse har haft med sig helt fra start. 

Sidste begrundelse for at denne uges nøgleord er 'værdier' ligger i at det blev en uge, hvor jeg fik anledning til at tænke over, hvordan næste års undervisningsplan skal se ud. Her har været håndværkede det meste af ugen, og det er altid noget der tiltrækker sig børnenes opmærksomhed. Så ugen endte med at blive en uge, hvor jeg i store træk (udover den daglige lektielæsning, som børnene selv står for) lod undervisningen foregå via unschooling-principperne. Jeg sørgede for at være nærværende og opmærksom på hvad børnene havde af ønsker og spørgsmål - og jeg blev faktisk ret overrasket over hvor meget vi fik lavet og hvor mange 'kloge' ord jeg fik anledning til at bringe på bane. På nogle punkter blev ugens undervisning mere relevant og nærværende end når vi sætter os ned og skal tale om Cæsar. Samtidig er jeg også bevidst om at det er en balancegang mellem at gøre børnene i stand til at leve et liv her på denne naturskønne plet af Danmark, hvis det er det de ønsker på sigt og på den anden side ansvaret for at sørge for, at det at leve deres liv her, ville blive et aktivt valg de i så fald tog og ikke en konsekvens af, at de ikke havde lært andet. Men nuvel, der er stadig et par måneder til sommerferien, så der er tid til at gruble over, hvordan jeg får fundet den rette balancegang. Derudover er der måske nogle af jer der har bemærket, at undervisningsplanerne er noget standardiserede. Det skyldes det faktum at jeg har brugt dem som guideline og løbende tilpasset dem til det konkrete barn. Denne hjemmeside er startet i midten af et skoleår, og derfor har undervisningsplanerne for dette skoleår ikke været lavet med tanke for at andre skulle lade sig inspirere, men blot til eget brug. Den del bliver også anderledes næste år.

Men tilbage til håndværkerne. Man skal ikke underkende at selvom jeg ikke er bange for at give mig i kast med diverse projekter selv, så kan håndværkere altså nogle ting som de rent faktisk har lært gennem deres uddannelse og erfaring. I almindeligt skoleregi er fag som sløjd osv. underprioriterede og det er som om at den slags fag tilskrives dem der ikke er dygtige nok til det boglige - den forestilling er helt vendt på hovedet. De som vælger at blive håndværkere er lige så dygtige som alle andre - til lige præcis det de kan, og den anerkendelse af det de kan, forekommer det mig at det er vigtigt at lære børnene. De skal vælge deres retning i livet ud fra det de brænder for og finder interesse for og ikke ud fra fordomme tillært gennem samfundets krav om at uddannelse er alfa omega. Det er klart at det også er en uddannelse at blive håndværker, men det er lige så klart at det er et fagområde hvor du primært lærer tingene ved at gøre dem, og ikke ved at sidde bag en bog. Så hvilke uddannelser der er korte, hvilke der er mellemlange og hvilke der er lange synes jeg med rette man kan stille spørgsmålstegn ved.

Derudover bed jeg også mærke i at håndværkere faktisk som oftest er ganske gode læremestre. Det er en naturlig del af den kultur der er på deres arbejdsplads, hvor lærlinge arbejder sammen med mestre. De kan godt se at børnene gerne vil hjælpe og er gode til at finde noget som børnene faktisk kan hjælpe med og få en succes ved. Eksempelvis kom førskolebarnet på 4 år styrtende hen til mig og råbte: 'mor, mor, han sagde; hold fast du er stærk'. Det var helt tydeligt at det gjorde et kæmpe indtryk, at en person som tydeligvis kan noget helt særligt, faktisk også syntes at førskolebarnet kunne noget. Den anerkendelse fra andre er i den grad med til at forme barnet og barnets tro på sig selv - og betyder langt mere end belærende og formanende ord. Det er i sig selv en beundringsværdig disciplin at være i stand til at rose andre for det de kan, i stedet for at påpege det de kan gøre bedre. Det i sig selv er en uvurderlig værdi at have med sig.

Så tak til håndværkerne for en lærerig uge - både for store og små.

- Og hvis du ikke allerede har tilmeldt dig som følger på facebook, så husk at gøre det nu, for denne uge byder blandt andet på Majfest.

Følg mig på Facebook