22-04-2018

Selvværd

Morgenmad på sengen...

... og hvad betyder det så for selvværd?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu er det atter søndag og næste uges skema er nu klar til download.

Som billedet og den tilhørende tekst angiver, så har børnene fået morgenmad på sengen denne weekend - ja faktisk både lørdag og søndag. Du tænker måske; hvad har det med selvværd at gøre? - Og endnu mere; hvad har det med hjemmeundervisning at gøre?

Først et lille sidespring. På opfordring har jeg redigeret afsnittet 'lidt om mig' og fortæller der lidt mere om baggrunden for at børnene og jeg lever det liv vi gør idag. Det afgørende vendepunkt i vores liv, var en helt særlig cykeltur, som tydeliggjorde, hvor langt væk jeg havde været fra mig selv og mine egne værdier, i mange år.

Min egen barndom var kendetegnet ved at frihed gik hånd i hånd med ansvar. Der var for så vidt højt til loftet, hvis bare man var i stand til at tage det ansvar der fulgte med. Det var godt for et 'naturens barn' som mig, som virkelig af hele hjertet havde brug for at gå lange ture i skoven og bare være mig.

Den megen tid alene har dog også haft en bagside, som jeg først er blevet klar over langt senere. Det handler for så vidt ikke om at friheden skulle have været indskrænket, det handler snarere om samtiden. Det var måske netop samtiden der gjorde at jeg havde brug for denne tid alene. Som jeg husker det, var tiden sammen med andre mennesker, kendetegnet ved at jeg blev set og anerkendt for det jeg gjorde, men aldrig for den jeg var. Dette kan sidestilles med den opfattelse af elev og læring, som er sammenlignelig med en vase og blomster, jvf. afsnittet 'lidt om mig' og min baggrund for at undervise.

Jeg tror på at alle kommer til verden med et indre frø, som med den rette omsorg og pleje, kan få lov at vokse. Men som bekendt går der noget længere tid før en urtepotte med et frø pynter med smukke blomster, hvorimod en vase har en øjeblikkelig effekt. Vasens blomster falmer til gengæld også hurtigt og skal løbende udskiftes. Den del, sammenlignet med elev og læring, er desværre kun blevet værre, som årene er gået. Jeg var trods alt barn i 80'erne, hvor en del af pædagogerne og lærerne var uddannet i 60'erne og 70'erne, hvor der var en opblomstring i forhold til selvindsigt.

En stor del af nutidens barndom foregår via sociale medier - det er på mange måder ikke muligt for børnene at være en del af det sociale netværk, uden også at være online på diverse platforme. Det betyder at hver gang man melder sig ind i samspillet med andre mennesker skal man præstere/præsentere noget, som f.eks. billeder, video'er eller tekst. Det er ikke muligt blot at være til stede og samtidig blive set og anerkendt. De mange like's gives ikke for passiv deltagelse, på trods af at man i et kapitalistisk samfund faktisk har brug for en stor masse, som mest af alt bare er interesseret i at gemme sig i mængden.

Og så tilbage til morgenmaden på sengen;
Der er tre vigtige faktorer i dannelsen af et menneske:
- selvfølelse
- selvhjulpenhed
- selvtillid

Disse tre faktorer danner tilsammen selvværdet. Det er min opfattelse at kontoen for selvfølelse er tæt på at gå i minus hos rigtig mange mennesker. Selvværdet dannes derfor af det man kan; selvhjulpenhed og selvtillid. Deraf bliver ens værd sat ud fra det man kan og ikke den man er. Det betyder at når livets alvor rammer en på den ene eller den anden måde, bliver det lig med en nedtur for selvværdet. Hvis man pludselig ikke kan det man plejer, falder selvhjulpenheden og deraf også selvtilliden til hvad man kan. Og så er alle tre konti, som sammen skaber selvværdet, faktisk i nul. Det der skal trække en op i den sammenhæng er den indre kerne som man altid har med sig, den man er aller inderst inde, uanset hvad man kan - den kerne man faktisk har haft med sig fra start.

Derfor er morgenmad på sengen med til at danne børnene og har en betydning når de skal tillære sig ny viden. De skal vide at min påskønnelse ikke skyldes det de kan - selvom jeg roser dem når de løser nye opgaver - men alene skyldes dem de er, uanset hvor på livets rutchebane de befinder sig.

Det var lidt at filosofere over til søndagskaffen - ha' en dejlig uge derude - og følg med fredag, hvor der kommer nyt vedr. vores bededagsvandring.

Følg mig på Facebook