13-04-2018

Æblemos

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så blev det søndag igen og næste uges skema er klar til download.

Den opmærksomme læser bemærkede nok at billedet og overskriften, for denne søndags indlæg, allerede blev lagt ind i fredags. Nogle tænkte måske - æblemos, ja det er vel babymad og hvad så...

Men forklaringen kommer her:
Planen var sådan set at vi skulle bage hveder til Fællesskole i fredags. Men som det tit sker for os, blev vi 'begavet' - i dette tilfælde med en bærepose fyldt med hjemmedyrkede æbler, som havde ligget mørkt og køligt vinteren over, og derfor stadig var i fineste stand. Selvfølgelig startede børnene med at spise 2-3 æbler hver, men der var stadig en hel del æbler tilbage. Nu er det sådan at vi spiser hirsegrød med æblemos til morgenmad, man skal dog nogle gange være hurtig hvis man vil have æblemos på grøden, for i løbet af dagen (og aftenen) kommer børnene og spørger efter en portion æblemos med ymerdrys og kanelsukker. Så det var selvfølgelig oplagt at resten af æblerne skulle laves til mos. Den fleksibilitet i forhold til at gribe det der kommer, er også en vigtig del af børnenes læring. Mel osv. som vi skal bruge til hveder, kan sagtens holde sig til næste uge - men hvis æblerne skal laves til mos, så er det nu det skal gøres - rettidig omhu er en god ting at lære.

Generelt er vores undervisning herhjemme meget struktureret. Først og fremmest består den af fire 'bånd' - læsebånd, matematikbånd, sprogbånd og skrivebånd. Disse 'bånd' hedder sådan fordi de er gennemgående (et bånd - rød tråd) der ligger gennem hele undervisningen. Indholdet svarer i store træk til det man ville karakterisere som lektier, og for de ældstes vedkommende kan de også lave en del af det uden min hjælp. Det er en træning af allerede tillærte discipliner, som er grundlæggende i forhold til grundskolens forløb. For det første er det vigtigt at de er opdaterede på det punkt, fordi de, som tidligere skrevet, kommer på efterskole i 8. og 9. klasse, og derfor tager en almindelig folkeskoleeksamen. MEN det er heller ikke uvæsentligt at der i "Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed" (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23774) fremgår et mindstekrav i kapitel 2, som er følgende: "Det må dog anses for et mindstekrav, at fagene dansk, regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt."

Når man hjemmeunderviser er der utallige måder at gøre det på, det erfarer man gennem diverse netværk for hjemmeundervisere. Deriblandt er et begreb der hedder Unschooling. Ovenstående mindstekrav til undervisningen kan blive en udfordring i disse tilfælde - men det behøver det ikke at blive. I den tid jeg har arbejdet som pædagog, kan man også godt sige at jeg på sin vis har benyttet mig af en slags Unschooling - i pædagogisk sammenhænge (man skal ikke glemme at der er læreplaner for både vuggestue og børnehave, som skal opfyldes). Med en tro på at børnene har motivationen for at lære og udvikle sig, kræver det først og fremmest nærværende voksne, som forstår og formår at skabe de rammer, som udfordrer børnene til at gå næste skridt i deres udvikling. Man kan have en filosofi om enten at gå foran børnene, ved siden af børnene eller bagved børnene. Vælger man sidste mulighed, er det vigtigste redskab i værktøjskassen at kunne være 'Silent Alert'. Man skal så at sige være en flue på væggen, som er parat til at sætte ind - ubemærket og uden store armbevægelser. Og hvad betyder det så i praksis tænker du måske?! Et meget godt og jordnært eksempel er, at den yngste af førskolebørnene herhjemme, er blevet i stand til at køre på en to-hjulet løbecykel - men der skal selvfølgelig øves. Så da cyklerne skal findes frem fra deres vinterskjul sørger jeg for ubemærket at samle samtlige trehjulere, gåvogne o.lign. sammen, putte det i en sæk og sende det videre til min niece, som kun er et par måneder gammel. Ingen herhjemme har tilsyneladende bemærket noget. Får man lyst til at køre en tur rundt i haven, så er køretøjerne svarende til lige præcis den udfordring der skal til, for at den yngste får udviklet sig videre til næste skridt.

Og så tilbage til skole-delen og begrebet Unschooling. Det er min klare opfattelse at jo mere forberedt og omstillingsparat man er som voksen, des mere frihed har man mulighed for at give børnene. For de der ønsker at benytte sig af Unschooling behøver det ikke nødvendigvis at være uforeneligt med skema'er. Man skal huske på at det er ikke nødvendigvis alt hvad der står i den voksnes notesbog, som børnene ved.

Æblemosen. Det kan være en meget simpel og hurtig proces at lave æblemos, MEN når vi nu skulle gøre det i forbindelse med Fællesskole blev en kort historie lavet så lang som mulig. Det startede med æblerne og en opskrift. Opskriften var til 2 kilo æbler, men vi havde mere end det - og tilmed et skævt tal, der ikke bare lige var til at regne ud i hovedet. Så hele processen startede med at få omregnet opskriften - det gav også mig et godt blik for, om børnene kan forstå at anvende den daglige matematiktræning til et praktisk formål. En meget vigtig pointe i forhold til undervisning generelt - men i særdeleshed hvis man ønsker at benytte sig af Unschooling - er at 'holde hænderne i lommen' mest muligt. Man skal indstille sit hoved på at undersøge tingene sammen med børnene - også de ting man i virkeligheden godt kender svaret på i forvejen. Man gør dem en frygtelig bjørnetjeneste ved at hive den ene formel efter den anden op af lommen, uden at de har fået forståelsen af hvorfor netop denne formel ser sådan ud.

Så æblemos - det kan være langt mere end babymad.

Hav en god uge derude og husk at læse med på søndag, hvor næste indlæg kommer.

Følg mig på Facebook