08-04-2018

Socialisering

 

 

 

 

 

 

Så blev det søndag igen, dagen til refleksion.

Skemaet for næste uge er nu muligt at downloade, og tak til alle de, som lader sig inspirere. Som I nok også har bemærket, er det nu muligt at købe sig til konsulent-ydelser, så skema, undervisningsplan, undervisningsmetode osv. kan tilpasses til lige præcis DIT barn. Dét er styrken ved at hjemmeundervise, at undervisningen sætter ind, lige præcis dér hvor det gavner mest for den enkelte. For at vide mere om mig, og min baggrund for at hjemmeundervise, kan I læse afsnittet; lidt om mig...

Udover det faglige indhold, som fremgår af skemaet, så bød denne uge også på sociale, faglige og kulturelle oplevelser. Noget som generelt er en fast bestanddel af undervisningen herhjemme.

Torsdag cyklede skolebørnene hen til dem, der må siges at være deres ekstra-bedsteforældre, sådan beskriver børnene det i hvert fald selv. Deres rigtige bedsteforældre bidrager med så meget de nu kan, i forhold til deres øvrige hverdag, men da de stadig er på arbejdsmarkedet, er det ikke altid muligt bare lige at droppe forbi en eftermiddag, dog er der mulighed for en vis fleksibilitet, hvis man lige får aftalt det på forhånd - og det er dejligt.

Men det er også skønt at der i cykelafstand er mennesker, som har den fornødne tid og oprigtige interesse i at være noget for børnene, så de også på daglig basis har mulighed for at snakke med andre voksne end mig - det tror jeg er væsentligt. Det betyder også meget for børnenes selvforståelse at blive tilvalgt af nogle, som i princippet bare kunne passe sig selv og sit eget.

Nogle gange er jeg med børnene på besøg, og det er rigtig hyggeligt, men andre gange vælger jeg også bevidst at lade børnene cykle selv. Jeg tror på det er vigtigt at de kan have et fortroligt rum med voksne, som ikke har nogle relationer til mig - lidt ligesom de kunne have med en lærer på en skole, eller en pædagog i en SFO.

Ekstra-bedsteforældrene har i sin tid været dagplejere i mange år, før de gik på pension, så de har et godt kendskab til børn, børns udvikling og ikke mindst forståelsen af at den fortrolighed der opstår mellem dem og børnene skal repekteres. Jeg spørger aldrig hvad de har snakket om, men lader selv børnene fortælle hvis de har lyst. Ligeledes snakker jeg heller aldrig med ekstra-bedsteforældrene om, hvad de har snakket med børnene om. Og skulle der en dag være noget, som der burde tages hånd om, så ved jeg at de ville snakke med børnene om at dét her, det bliver vi nødt til at snakke med mor (eller andre) om. Det er så vigtigt at børnene ikke går igennem barndommen og brænder inde med noget, som der burde være taget hånd om.

Det har i øvrigt lige været påske, så børnene kom hjem med en hel papkasse fyldt med slik, kiks og fine porcelæns-æg. De havde taget cykelkurvene med, for de går sjældent tomhændede hjem derfra. Nogle gange får de malebøger, andre gange læsebøger - nogle gange smykker og andre gange en fin kuglepen. Det er min oplevelse at det ikke er så væsentligt om de får noget og hvad de får, men når de får noget, så er det selve det at der er nogle som har tænkt på dem, også mens de ikke var på besøg, der betyder noget for børnene.

Fredag blev brugt til den månedlige tur til storbyen, hvor der er mulighed for at få brugt sine lommepenge - nogle er gode til at spare, andre synes de skal bruges hurtigst muligt. Derudover giver den tur også mulighed for at lære nogle helt basale ting, såsom at tage bussen, gå på fortovet, vente på grønt lys. Det kan lyde banalt, men det er et aktivt tilvalg at vi ikke har bil. Til daglig har vi ikke brug for den, og til turene ud af huset, som er lidt længere væk end en cykeltur, mener jeg det er vigtigt at børnene bliver selvhjulpne. Især også fordi det er fast procedure herhjemme at de kommer på efterskole i 8. klasse. I den sammenhæng er der så meget andet nyt at forholde sig til, så jeg føler det er vigtigt at de ikke skal bruge ressourcer på at tænke over transport, men selv kan finde ud af at finde frem til den konkrete rejse og gennemføre den, uden at være utrygge eller usikre. Ældste barn er pt. på efterskole og det forløber helt ukompliceret at skulle besøge venner i weekenden eller rejse hjem.

Udover de praktiske færdigheder oplever jeg også at børnene kan lære meget af at omgås andre mennesker i det offentlige rum. De ser måske en skoleklasse på tur, og vi får anledning til at snakke om forskellen på de børns liv og livet herhjemme. Eller man møder en buschauffør, som måske har fået det forkerte ben ud af sengen - den slags sker og børnene skal lære at kunne agere i det. Det er vigtigt at de oplever at empati for den andens situation kan nedtrappe konflikter og give et positivt udfald. Man skal ikke altid møde folk på samme måde som de møder én. Og hvis man møder en grænse hvor man bør sige fra, må man overveje med sig selv, hvad ens argument er, og om man på en objektiv måde kan få det fremført i en pæn tone - det er så væsentlig en del af den generelle socialisering i børnenes opvækst.

Heldigvis hører det til sjældenhederne at man bliver mødt med negativitet i samfundet, ofte er der en høflig tone blandt mennesker i det offentlige rum. Det erfarer børnene netop fordi det er så fast en bestanddel af deres opvækst at omgås andre mennesker i det offentlige rum.

Når vi er afsted en hel dag, som vi ofte er i disse sammenhænge, benytter vi ofte de faciliteter der er rundt omkring i byen for børnefamilier. Ammestue, Baby-lounge, Legestue - kært barn har mange navne, men fælles for dem alle er, at det er et fristed, hvor man kan lege, tumle, hvile, spise sin mad osv.

En bonus ved disse steder er at børnene også får anledning til at mødes og lege med andre børn - især førskole-børnene har stor glæde af det. Og så møder man ofte der mennesker, som har taget nogle af de samme valg som én selv og det betyder også noget for børnene at kunne spejle sig i nogle, som har samme livsvilkår som dem selv.

For 6. klasses vedkommende har påskens ridelejr allerede givet bonus på vennekonto'en. Denne weekend bruges hos en af de nye bekendtskaber, som faktisk har sin egen hest, så mon ikke det også bliver til en ridetur eller to.

4. klasse har haft en af sine jævnaldrende venner på besøg til overnatning, så tiden løber afsted.

1. klasse har været på besøg hos en jævnaldrende ven og har været med dennes familie til gymnastik, det er alle tiders, når børnene får mulighed for på denne måde at opleve hvad andre menneskers liv indeholder.

Førskole-børnene har, godt inspireret af fredagens besøg i baby-lounge, lavet diverse Bobles-baner (som ses på billedet). Der findes uendelige anvendelsesmuligheder for disse tumlemøbler som virkelig er med til at stimulere børnenes fantasi og motorik. Bobles-figurerne giver mulighed for at børnene kan udfordre sig selv og sin egen formåen, og det er en vigtig brik i både deres fysiske og psykiske udvikling. Fysisk erfarer de deres egen udvikling over tid, og psykisk lærer de også at mærke efter hvor deres egne grænser går.

Efterskole-barnet har brugt weekenden hos en ven, men vi fik dog tid til lige at mødes fredag eftermiddag da vi var i storbyen. Selvom vi selvfølgelig løbende er i telefonisk kontakt er det alligevel dejligt lige at mødes. Man kan bedre fornemme barnets sindsstemning, når man mødes in real life.

Rigtig god uge til alle som følger med.

Følg mig på Facebook