11-11-2018

Pakkekalender

 

 

 

 

Næste uges plan finder du HER

Julen nærmer sig - den bedste tid på året, efter min opfattelse. Jeg elsker bestemt også når vi er på stranden, men ærligt kunne jeg ikke leve sådan hele året. Men vinter, kulde og jul det kunne jeg sagtens klare hele året rundt. Jeg tror det har noget at gøre med at det er en naturlig tid til nærvær. Det er som om at man rykker lidt tættere sammen når det er koldt og mørkt. Det giver tid til lange samtaler med stof til eftertanke. Og eftertanke har der bestemt været i den forgangne uge. Både fordi jeg bruger mine aftener på projektet Farvel til Godnat og Sov Godt bogen men også fordi vi i den forgangne uge var på besøg hos min mor - eller som den yngste siger; mormormor. Hun bor i Nordsjælland, hvor jeg var teenager. Jeg har ærligt ikke været der i mange år - min mor plejer som regel at komme til os eller også har vi besøgt hende i hendes kærestes sommerhus på Falster. Men pludselig stod jeg i toget ved siden af en jeg kendte for 20 (ER DET VIRKELIG 20) år siden. Hun så ud som hun plejede og så da slet ikke ud til at være blevet 20 år ældre. Udover bilnøglen hun havde i hånden og det faktum at hun sandsynligvis lige havde været på arbejde og skulle hjem og lave mad til familien. Og sådan fortsatte det. Butikker, mennesker, gader ja alting var velkendt og trygt på en måde jeg ikke oplever til daglig. Ikke fordi jeg ikke er tryg til daglig, det er jeg i høj grad. Men det liv jeg har nu er noget jeg selv har skabt - valg jeg selv har taget. Men de minder der mødte mig var minder fra nogle rammer - nogle valg - der var blevet taget for mig. Som barn forestillede jeg mig den ro der måtte være ved voksenlivet, fordi man kunne gøre hvad man ville. Jeg medtænkte ikke den usikkerhed der kan opstå, når man tager et valg. Og mens jeg gik rundt med børnene tænkte jeg, valgte jeg rigtigt, dengang jeg som 20-årig flyttede til Århus for at studere. Det føltes lidt som at gå på en line, hvor jeg var usikker på om jeg pludselig ville falde ned. Men lige med ét stod jeg midt i indkøbscentret hvor jeg har været utallige gange som barn. Mørket var begyndt at falde på og børnene var småsultne efter den lange togtur. Så selvom mormor havde aftensmaden klar til os, så købte jeg noget mad til dem i pølsevognen, som stod hvor den plejede - bare i lidt finere og nyere udformning. Min telefon bibbede, jeg kastede et blik på den - det var en notifikation fra facebook med et svar på et opslag jeg havde skrevet. Og lige dér, da jeg læste det, 500 kilometer væk fra hvor jeg plejer at være, vidste jeg med ét at jeg valgte rigtigt dengang. Afstanden betyder ikke noget, for HJEM bestemmes ikke af geografi, men af hvor hjertet er. Og den rejse jeg har været på de sidste 20 år havde bestemt ikke været den samme, hvis jeg var blevet. Den havde nok været mere 'leverpostej' - det kunne jeg godt leve med, men jeg er ikke sikker på at jeg på samme måde havde fundet frem til hvem JEG er, indeni mig, hvis jeg ikke havde pillet alle de lag af, som dengang var rammer omkring mig og mit liv. En virkelig dejlig sløjfe at få bundet.

Nå men det var jul vi kom fra og mormor og jeg havde da også et par juleoverraskelser i ærmet. Mormor havde lavet små pakker (ja jeg ved ikke hvad der er i - men børnene siger de tror det slik - vi får se) og jeg havde købt 12 par strømper til hver. Så nu hænger der 5 strømpeguirlander rundt omkring i huset - den sjette hænger jo på efterskolen. Og jeg synes faktisk det er ret hyggeligt, og så var det betydeligt billigere end at købe en chokoladekalender el. lign. (hvis man lige medtager at jeg skulle have købt strømperne alligevel). Så det var et lille sparetip til de der har lyst til at lade sig inspirere.

Følg mig på Facebook