31-03-2019

Brændenældesuppe

Næste

uges

plan

finder

du

HER

 

Påsken nærmer sig og det betyder også græsslåning. Men udover græs er der også en hel del andre ting, som vokser nu. Én af de ting er brændenælder. Hvis man vil være fri for at skulle stå og kæmpe med de store brændenælder, så er det nu man skal gå igang. På nuværende tidspunkt er brændenælderne kun små skud. En fast rutine kunne være at lave en ugentlig brændenældesuppe. Nogle har måske undret sig over hvorfor madplanen hedder Selvforsynings-Madplan, men brændenældesuppen er et rigtig godt eksempel på selvforsyning - lige fra naturens egen køkkenhave. Ifølge madplanen er onsdag suppedag, så her kommer en onsdags-opskrift på brændenældesuppe:

Ingredienser

Brændenælder

Vand

Fremgangsmåde

Når man laver denne suppe, er der ingen grund til at portions-afmåle, den kan tjene andre formål i løbet af ugen også, så det gælder bare om at finde den største gryde man har. -Ingredienser skulle der være nok af. Et godt råd er at starte med at lave suppen om morgenen, så den kan stå og simre og dufte i løbet af dagen.

Når brændenælderne er små skud som nu, så kan man bruge dem hele - hvis der er tale om større brændenælder skal man kun bruge bladene, da stænglen er for genstridig. 

Gryden fyldes 3/4 op med brændenældeskud.

Der fyldes koldt vand i gryden, så det lige akkurat dækker brændenælderne.

Om man laver den på bål, brændeovn eller kogeplade, må man selv bestemme, men det er i hvert fald nu at vandet skal bringes i kog.

Når vandet koger blender man suppen med en stavblender.

Nu skal suppen bare stå og simre resten af dagen, indtil det er spisetid.

Bonusinfo

Opskriften her er, som alle andre opskrifter til selvforsynings-madplanen, en grundopskrift, som fungerer fint i sig selv, men som sagtens kan varieres med diverse tilføjelser.

Om torsdagen kan man lave den skønneste brændenælde-pesto ved at si fyldet fra - det fungerer godt både som dip, smørepålæg og på pizza. 

Selve suppen kan drikkes enten varm eller kold i løbet af ugen. Men man kan også bruge den i madlavningen som erstatning, der hvor man normalt ville bruge vand.

God fornøjelse og husk

Følg mig på Facebook