07-04-2019

Erkendelse

Næste

uges

plan

finder

du

HER

 

Søndag er eftertankens dag, og det gik op for mig lørdag, at denne uges indlæg skulle handle om ungdommen. Vi var til Nye Elevers Dag på 7. klasses kommende efterskole og jeg fik taget en masse billeder af de nuværende elevers gymnastikopvisning. Jeg forestillede mig at billedet til dagens indlæg skulle symbolisere det fællesskab med ligesindede, der er på en efterskole. Det er ofte en vigtig brik for de unge mennesker, at kunne spejle sig i ligesindede, hvilket også er årsag til at hjemmeskolingen herhjemme erstattes af efterskole i 8. og 9. klasse. Når jeg skriver 'de unge mennesker' tænker jeg først, kan jeg tillade mig at skrive det, men så kigger jeg mig i spejlet og lægger mærke til de grå hår der forsøger at overtage min hårfarve - jo nuvel, det var vel en enlig svale at jeg forleden blev spået til at være 25 år???!!! Og faktisk blev jeg ikke smigret, for mig er det slet ikke tiltalende at være yngre end jeg er og det har det aldrig været. Jeg har altid været en stræbsom type, som hele tiden godt kunne se at der var mere viden at hente. - Selvom jeg dog tit har yndet at drage mine egne erfaringer, på trods af adskillige formaninger.

Jeg husker hvordan jeg omkring 12-13 års alderen var fuldt ud overbevist om, at jeg sagtens kunne flyve, hvis bare jeg øvede mig længe nok. Så der gik jeg rundt i haven og baskede med armene. Nogle gange fandt jeg en stor sten at kravle op på og håbede så at kunne flyve fremfor halvvejs at falde ned af den. Jeg var nok på nogle måder et lidt særligt barn, jeg har selv sidenhen givet min IQ skylden. Jeg husker at der er blevet sagt henover hovedet på mig, da jeg var barn: 'hun skal nok blive til noget, med det temperament hun har', alt imens jeg var fuldt ifærd med et raserianfald af de store, i stil med dem som 2. klasse og den yngste herhjemme kan præstere. Jeg forstod aldrig rigtigt hvad man mente med det, men jeg fornemmede dog at man faktisk mente det positivt. Den dag idag må jeg da også helt klart tilskrive mit temperament - eller måske vil jeg hellere kalde det 'drive' - at jeg er der hvor jeg er idag i mit liv. For det har IKKE været legende let. Men med alderen har jeg lært at det til tider kan være mere nyttigt at få afløb for sine frustrationer, på andre måder end at stampe i jorden. 

På livets vej møder man uundgåeligt nogle bump. Uden de store erfaringer, kan man føle at hele verden er imod én, selv for de mindste ting. Og det er jo nok især i ungdomsårene, der hvor vejen pludselig ikke er så entydig mere. Alle siger; 'du har alle muligheder foran dig, du skal bare gribe dem', men det er som om at folk glemmer at når man har grebet én bold er der ikke plads til at gribe en anden, medmindre man smider den første. Italesættelsen af at ét valg, kræver adskillige fravalg, er ubetydeligt lille i dagens samfund. Og jeg forstår de unge menneskers frustrationer. For mig var det helt klart min stræbsomhed og mit 'drive', der bar mig igennem alle de frustrationer, hvor det at give op, simpelthen bare ikke var en mulighed jeg ville benytte mig af. 

Når det er sagt, så vil jeg dog også gerne italesætte, at der er forskel på at fravælge og på at give op. For det at blive klogere, og opdage at man skulle en anden vej, behøver ikke nødvendigvis at være ensbetydende med at give op. Eksempelvis er jeg da glad for at jeg på et tidspunkt erkendte, at jeg ganske givet ville kunne lære at flyve hvis bare jeg øvede mig længe nok, men at det dog nok ville tage resten af mit liv. Det forekom mig at livet sandsynligvis havde andre og mere udfordrende oplevelser at byde på. Set i bakspejlet var det en læreproces fyldt med erkendelse. Og erkendelsen giver ro i sindet. Jeg er sikker på at mine tanker omkring at lære at flyve, stadig ville have siddet i mit hoved, hvis jeg blot havde fuldt en formaning om at lade være.

Jeg synes at det er en vigtig pointe at huske på, når man er forælder til en teenager. Lad dem nu baske med deres vinger, lad dem finde deres egen vej og gøre sig sine egne erfaringer. Dog ikke passivt, strø gerne frø og evt. også gødning, som når jeg 'bestikker' 2. klasse til at lave læsetræning.

Men husk på, at ligesom planter blot bliver slået ihjel, hvis man hiver i dem, for at fremskynde deres vækst, så bliver de unge menneskers 'drive' og egen indre kraft taget fra dem, hvis man forsøger at tvinge dem frem. 

Følg mig på Facebook