30-07-2020

Livstid

 

 

 

 

 

Seks års hjemmeskole har efterhånden gjort det til en livsstil fremfor noget der foregår fra kl. 8 til kl. 14. Således er vi for tiden begyndt at spille et bogstavspil hver aften, med egne hjemmegjorte regler, der indpasses efter at alle børnene har mulighed for læring.

Hjemmeskole er blevet en måde at leve på, en måde at være på - sammen med børnene. Et kæmpe ansvar, for så vidt - men også en kæmpe glæde. 

Det er på mange måder et modsætningsfyldt liv og det er blandt andet også forklaringen på at jeg stoppede med de ugentlige blogindlæg.

Som uddannet pædagog, med en kandidatgrad i pædagogisk filosofi, følte jeg på mange måder at jeg havde et ansvar for det jeg skrev, at det skulle kunne valideres videnskabeligt. Det kan man på den ene side også sige at jeg har - i hvert fald ville det ikke være acceptabelt hvis det jeg skrev direkte kunne modbevises med videnskabelig validitet.

På den anden side vil jeg også sige at når det kommer til mennesker, findes der ikke en forudskrevet håndbog man blot skal følge. Hvert enkelt menneske kommer med sit eget potentiale og det er mest af alt det der er kunsten at få frem. Det der kan være rigtigt for den ene, fungerer ikke for den anden. Og det der fungerede sidste år - eller sidste uge - er man kørt surt i og der må tænkes nyt.

Til dels er der nogle grundlæggende færdigheder der er nødvendige - eller kan synes nødvendige, kva samfundets opbygning. Men ingen kender morgendagen og jeg ved da at der er ufatteligt mange af mine timer som barn, der er gået med ting der er fuldstændigt ligegyldige idag. Tænk eksempelvis på de mange hæfter hvor jeg øvede mig i at skrive formskrift. I dagens samfund er det i store træk ikke nødvendigt og det ville i mange sammenhænge slet ikke blive taget seriøst, hvis man sendte et håndskrevet brev. Som valgfag havde jeg maskinskrivning. Det var ikke obligatorisk, for det væsentlige var jo at man fik en pæn håndskrift - sådan var samfundet dengang. Og jeg er i al beskedenhed kun 40 år, så man skal virkelig træde varsomt når man kloger sig på hvad der er nødvendigt for nutidens børn. 

Mest af alt må man også huske at de er dem der i sidste ende kommer til at forme fremtidens samfund. Det kræver først og fremmst at de har en selvbevidsthed og en evne til initiativ og handling.

Jeg husker min egen skolegang som ufatteligt mange timer der var fyldt op med skal...

...efter endt skolegang forventedes det så at jeg skulle vide hvad jeg ville.

Hvordan i alverden skulle jeg vide det, når jeg ikke havde haft tid til at mærke efter?

Hvordan husker du din skolegang?

 

Følg med på Facebook